DET ER DEILIG Å VÆRE DANSK I NORGE

Vesterålen er lig med natur i verdensklasse. Her er rent, der er plads, og så er lyset magisk. 

16.12.2010 tekst: Jens Henrik Nybo

Nordnorges uopdagede juvel

REJSERVesterålen i Nordnorge – endnu et ret ukendt område for mange – men med utallige skatte, som venter på at blive opdaget.

Savtakkede bjergkamme rejser sig bag en tung, violet sky langt ude i horisonten. Lige nu er her vindstille, selv her øverst på fjeldet. Den truende sky vokser sig tykkere og federe, som den bevæger sig hastigt i retning mod os. Det forventelige resultat udebliver da heller ikke, for inden for ti minutter befinder den sig lige over vore hoveder og åbner sine sluser. Kaskader af vand står ned, og det vindstille afløses af nærmest orkan.

Et af de sidste og uforstyrrede vildmarker på vores kontinent 

Det river og rusker i den lille stenhytte, som vi har søgt ly i. Ligeså pludseligt det blide vejr afløstes af uvejret, ligeså snart er det rare vejr tilbage. Solen skinner atter – om ikke fra en skyfri himmel, så næsten. Sådan er det heroppe i Nordnorge – et pænt stykke nord for Polarcirklen. Selv i juni. Og heldigvis. 

Et par spækhuggere giver opvisning på hvalsafari fra Andenes. 

Sjældent byder vejr og vind sig til fra sin sorgløse og polerede side. Det hører med til virkeligheden. Dramaet, det utæmmelige og uregerlige er en fast bestanddel af et besøg i den egn af Europa – et af de sidste og uforstyrrede vildmarker på vores kontinent. En perfekt ramme om nogle af de mest fantastiske vandreture, man kan opleve på kloden. Intet mindre.

Læs også:
Forkælelse i Folgarida
Med danske jægersoldater på ekstrem skitur
Galapagos – en verden for sig selv

Afvekslende område

Vesterålen er en samlet betegnelse for en gruppe af øer, som faktisk via broer er landfast med fastlandet, og som ligger lige nord for de langt bedre kendte – og langt mere besøgte – Lofoten-øer. Jo, Lofoten er afgjort et besøg værd, ingen tvivl om deres overvældende skønhed. Men, som forudsigeligt, også et sted, hvor man i sommermånederne må dele pladsen med mange flere.

En perfekt ramme om nogle af de mest fantastiske vandreture, man kan opleve på kloden. Intet mindre 

Herunder en nogle gange uophørlig stime af turistbusser ad de små, smalle veje. I Vesterålen er der sjældent optræk til rushhour. Og dog: Nogle gange må vi holde ind til siden for at lade modsatkørende trafik passere. Andre gange holder de tilbage. Demokratiet virker på bedste vis i trafikken, og bilisternes adfærd er forbilledlig høflig og hensyntagende.

Nordlands kunst – Manden fra havet. 

Hvad Vesterålen måske ikke har af de højeste af de lodrette bjergvægge som Lofoten kan prale af, opvejes til gengæld af et betydeligt større og mere afvekslende område. Variationen er vældig, og det er muligt at nå ud i de mest afsidesliggende pynter, vige og småøer i et højere omfang. Helt ude mod vest på øen Langøya styrer vi mod Ringstad Sjøhus, hvor Ann Karina Jakobsen og hendes engelske mand, Ian Robins har en mindre »rorbu« – en traditionel, nordnorsk fiskerbeboelse. 

Her har de indrettet restaurant og overnatning. Kokken byder på lækker rensdyrsteg, som vi spiser i de flottest tænkelige omgivelser. Ian inviterer derefter på en sejlads i sin båd ind i en af de mange fjorde, hvor vi i midnatssolen spotter havørne. Det er ved sådan en lejlighed, at den jomfruelige nordnorske natur viser sig. Her er først og fremmest storslået, og så er det rent, fredfyldt og stille – bortset fra de lyde, som kommer fra de talrige fugle.

Skagen i Norge

Naturens magi fortsætter videre mod Skagen, hvor vi indlogerer os hos Lone Lamaik, som har indrettet individuelle rum i et tidligere pakhus lige over for det hus, hun, mand og børn bor, og som hendes slægt har boet i et 200 år. Hendes bedstefar var postmester i den lille bygd, og huset, Skagakaia fungerede som posthus. 

Det bærer den personlige indretning og udstillingsgenstandene tydeligt præg af i stueetagen, hvor hun driver café. Lone har boet det meste af sit voksne liv i Oslo, men skønheden, stilheden og nærheden til sin slægtshistorie trak voldsomt, og derfor flyttede hun med sin familie herop for nyligt, fortæller hun.

Dramatisk landskab

Man har svært ved ikke at forstå hende kærlighed til stedet. Køreturen længere op langs øens vestligste side ud mod Atlanterhavet kalder på evige henrykkelser og masser af stop for fotos og kig ud over det dramatiske landskab med lodrette klipper, som rejser sig flere hundrede meter op. Længst mod nord besøger vi Bø Museum, som har mange udstillinger, som hver i sær giver et glimrende indblik i den barske hverdag, som var her for bare et par menneskealdre siden. 

Ti minutters vandring fra museet når man ud på et lille højdedrag, hvor »Mannen fra Havet«-skulpturen står i sin flere meter høje statur og spejder ud mod verdens ende. Denne slanke mand i jern er en del af ganske mange skulpturer, som indgår i Skulpturlandskab Nordland, og som alle er placeret på de mest fantastiske lokaliteter i hele Nordlands område.

Hurtigrutens museum

Øksnes øen længere mod øst er også her, hvor Vesterålens »hovedstad,« Sortland ligger. Sortland er egentlig den eneste reelle købstadslignende by i området. Og ikke en by, man behøver ofre flere timer på, for det er sparsomt med attraktioner. Dem er der til gengæld masser af både nord og syd for byen. Syd for – ca. en times kørsel – ligger Stokmarknes, som man når til via en af de utallige mesterværker af broer, som Norge er så rigt på.

Kokken byder på lækker rensdyrsteg, som vi spiser i de flottest tænkelige omgivelser 

I Stokmarknes findes Hurtigrute-museet. Det var nemlig i denne by, at Hurtigruten blev etableret, og museet giver et spændende indblik i denne legendariske rutes lange historie. Højdepunktet er et besøg i M/S Finnmarken, som blev bygget i 1956, og sejlede i flere år på ruten. Det vældige skib er simpelthen bragt ovenpå et fundament, og indgår som en del af museet.

Længst mod nord på Øksnes ligger en anden af øens top-attraktioner, den forladte fiskerby, Nyksund. Her hviler nærmest en spøgelsesagtig stemning over de rømmede gamle fiskerhuse og pakhuse. Kreative sjæle har selvfølgelig fået øjnene op for stedets muligheder, og der er i dag indrettet spændende caféer og restauranter i mange af husene. Også indehavere af de gamle huse har spottet de unikke muligheder for at indrette Bed & Breakfast i omgivelser og en kvalitet, man skal lede længe efter.

Fantastisk hvalsafari

Køreturen langs vestkysten på Andøy mod Andenes må kunne løbe med titlen som en af verdens 10 flotteste ruter. Evigt og konstant tager synet pippet fra én. Dramatisk, vældigt og næsten overjordisk byder naturen sig til. Andenes er uden sammenligning den mest kendte af Vesterålens byer, fordi den er udgangspunkt for de verdensberømte hvalsafarier. Vi bliver ikke skuffede, for efter en god times sejlads ud mod kontinentalsoklen, støder vi på de første af dansende spækhuggere.

En oplevelse i særklasse, som de af os, der ikke er ramt af søsyge, er henrykkede over 

Festen varer ved og ved. Som om de bare vil vedblive med at imponere os. Kaptajn Geir Mann, som også ejer Hvalsafari A/S, står øverst på skibet og spejder konstant ud over havet for at øje de store havpattedyr. Når han opdager en flok, giver han besked ned til styrerummet, som så sætter efter de nyligt sete. 

Kaskelotten er det næste mål. Lidt tid går der dog, for kaskelotterne er trods den overlegne størrelse ikke så glad for spækhuggere i flok. Lykken står os dog bi, og endelig finder vi et eksemplar, som ligger og fylder lungerne med luft, indtil den efter 20 minutter atter søger mod dybet, hvor den kan opholde sig i mere end 40 minutter.

En oplevelse i særklasse, som de af os, der ikke er ramt af søsyge, er henrykkede over. Lidt mildere vande oplever vi lidt senere ombord på båden sammen med kaptajn og guide Rolf Solvell, som sætter kurs fra bygden Bleik ud til Bleiksøya – fuglefjeldet med 80.000 lundepar. Disse uimodståelige søpapegøjer. 

På den lille Bleiksøya med dens hen ved 160.000 indbyggere forekommer aldrig skilsmisser. Lunderne forbliver hinanden evigt tro livet igennem, fortæller Rolf med en tydelig antydning af, at denne adfærd med fordel kunne praktiseres på land blandt vi mennesker.